Skip to content

Individuel Terapi

Klinik i Esbjerg

Individuel Terapi med Mette Dobrick

I terapien arbejder vi med de temaer, som du gerne vil have fokus på. Temaer som bliver ved med at dukke op og forhindre dig i at leve det liv, du gerne vil. Temaer kan f.eks. være: lavt selvværd, bange for at prøve noget nyt, dine handlemåder i livet, eller at du er kørt fast i livsmønstre. Det kan også være, at du befinder dig i en krise, som er svær at bearbejde. I terapien opnår du en indsigt i dine egne handlemåder/mønstre og kan derved opnå indsigt i, hvordan du kan forandre problematiske tanker og handlemåder. Det er din viden og dine erfaringer, der guider til vejen frem.

Narrativ terapi tager udgangspunkt i mennesket. Her er du ekspert i dit eget liv. Fokus er på dine færdigheder, kompetencer, meninger og værdier. Ofte ser vi kun problemhistorien, som overskygger alt det gode. Vi ser ikke alle de værdifulde færdigheder, som hvert menneske besidder, og det er de færdigheder, der vil være fokus på i terapien.

Hvis du/i oplever/befinder dig/jer i:
  • Modløshed (manglende energi, mangel på glæde, negative tanker om sig selv m.m.)
  • Sorg/krise (dødsfald, skilsmisse, sygdom m.m.)
  • Angst (uro i kroppen, søvnløshed, tvangstanker, bekymringer m.m.)
  • Misbrug (alkohol, stoffer, afhængighed, har prøvet at stoppe uden held m.m.)
  • Stress (glemmer, ikke overskue nye ting, vred, kan ikke sove, hovedpine, hjertebanken, indre uro m.m.)
  • Parforholdsproblemer (Skænderier, utroskab, manglende nærhed, booste jeres kærligheds forhold, ser ikke hinanden m.m.)

Created by NORDIC AD PARTNER